Klassisk Indisk Dans

​Der findes otte klassiske danseformer i Indien: Bharata Natyam i Tamil Nadu, Mohini Attam og Kathakali i Kerala, Kuchipudi i Andra Pradesh, Odissi i Orissa og Bihar, Manipuri i Manipur og Kathak i Nordindien.


Hver især har disse danseformer udviklet sit eget særpræg i bevægelser, gestik, kostumering og musik. Men ens for dem alle er deres tætte tilknytning til hinduismen: Dansen er en gave, en ofring til Gud.

Desuden finder man flere gennemgående grundprincipper fra de dramaturgiske skrifter Natya Shastra (ca. 200 f. Chr.) og Abhinaya Darpanam (ca. 200 e. Chr.): Den dybe bøjning af knæ, Ardhamandi, føddernes stampen og accentuering af rytmen, det rigt udviklede gestiske sprog, ansigtets og øjnenes utrolige spændvidde i udtryksfuldhed samt kostumernes farverigdom og fantasifuldhed.


De benytter også alle både et maskulint aspekt, Tandava, og et feminint, Lasya, der yderligere kan opdeles i abstrakt dans, Nritta, mimisk dans, Nritya, og dramatisk dans, Natya.

Til venstre kan du læse lidt om de otte klassiske danseformer i Indien.​

Kastrupvej 98 A . ​2300 København S . Tlf. 26 49 14 40