Kathakali

​Kathakali (Ka’thaka’li) betyder historie fortælling og er en dansedramaform udviklet af nairkasten (krigerkasten) i 1600–tallet på baggrund af tidligere former som Chakryar Koothu, Koodiwattam, Krishna Attam og Rama Attam.


Dansedramaer opførtes i tempelteatret, Koothambalam, eller i tempelgården ved religiøse fester.


I løbet af 1930’erne opførtes Kathakali også på scenen som solodans eller dansedrama.


Fra 1950’erne er der også blevet uddannet en del kvindelige dansere. Dansesekvenser, Kalashams, danner grundlaget for det dramatiske udtryk.


Erotisk stemning udtrykkes med blide bevægelser, heroisk stemning med elegante bevægelser, mens en krigerisk stemning udtrykkes ved kraftfuld dans. Det tekniske udgangspunkt er en stor parallel plié (Bredstilling), hvor vægten hviler på ydersiden af foden. Store sidelæns bøjninger af kroppen giver Kathakali dens grundlæggende karakterstyrke og vitalitet.

​Den feminine dansestil kaldes Sari. Her bevæges torsoen fra side til side ledsaget af glidende trin, sitrende øjenbryn, sideblikke og horisontale bevægelser af halsen. Særligt for Kathakali er også øjnenes dans, Nritta Drishti, hvor danseren udtrykker en hel handlingssekvens udelukkende med øjnene. Dette kan lade sig gøre, fordi danseren træner øjnene til maksimal bevægelighed og iøvrigt følger alle bevægelser og stemninger med øjnene.


Gennem rolige åndedrag udtrykker danseren erotisk stemning, ved pludselig tilbageholdt åndedrag udtrykker han raseri og ved hurtige åndedrag latter eller sorg. En traditionel forestilling begynder kl 10 om aftenen og varer til daggry. Den ledsages af musik, der i et enkelt og langsommere tempo følger det Karnatiske musiksystem.


De få instrumenter skaber med enkle virkemidler en stor musikalsk variation. Der begyndes bag et stort tæppe holdt oppe af to scenetjenere, og langsomt præsenteres karaktererne så spillet kan tage sin begyndelse. De fantasifulde masker sminkes direkte på ansigtet, hvilket giver masken stor mimisk flexibilitet og samtidig giver danseren et overjodisk udseende.


Guddommelige og noble tuper sminkes grønne, kongelige, men grådige typer sminkes grønne og røde og dæmoner sminkes sorte, Herudover er der en masse undertyper, der hver har sine specielle masker og kostumer. Kvinder børn, brahminer, sendebude, vismænd etc. sminkes og kostumeres på menneskelig vis.


Komstumet består af kulørte jakker og store krinolineagtige skørter pyntet med smykker og forgyldt udskåret træ. På hovedet bæres store hovedtøjer pyntet med spejle, kulørt glas, sølvbjælder etc. og under knæene er bundet bjælder.

Kastrupvej 98 A . ​2300 København S . Tlf. 26 49 14 40