De er meget yndefulde med stillinger, der glider over hinanden som bølger og røgspiraler. Stemningen er ren, lyksalig og drømmeagtig uden erotiske blikke eller forførende bevægelser.
Dansen akkompagneres af en speciel musik, hvor hvert trin, drejning eller kadence er klart defineret i talaens rytmiske fraser. Fødderne kan knap ses under skørtet, og der er ingen stempen, som i de øvrige danseformer. Knæene holdes tæt sammen og til siden samtidig afbøjning af taljen. Der benyttes både abstrakte hasta mudrea og nogle med betydning sammenflettet med de rytmiske bevægelser.
Kostumet skabtes også i drømmen: Stive tøndeformede fløjsskørter besat med spejle og pailletter, som svinger med danserens bevægelser og bulker ud i de siddende positioner. Dertil en tætsiddende bluse og et kort gennemsigtigt skørt med sølvtråde og bort, der bølger, når danseren bevæger sig. Håret sættes i en høj knude omkranset af jasminer og dækket af et slør.
I Bhangi Poneng finder man alle tekniske variationer af Manipuri Ras, men den tekniske formular er mere streng og præcis, fejl betragtes som helligebrøde. De maskuline danse er kraftfulde, elegante, forfinede og behændige. De udføres med knæene er let løftede eller holdt sammen i spring, med spiraldrejninger og forskellige trin og siddende stillinger.
Pung Cholam er danse kombineret med trommespil i et brillant fyrværkeri af trin, akrobatiske spring og spiraldrejninger. De mandlige dansere bærer hvide dhotis, tørklæder og turbaner.